Udflugt til Skovsgaard gods og Forsorgsmuseet i Svendborg

7. april 2019

Søndersø Lokalhistoriske Forening arrangerer bustur til Skovsgaard Gods og Forsorgsmuseet i Svendborg torsdag den 13. juni 2019.

Afgang fra P-pladsen ved Rema i Søndersø kl. 8.15.

Pris pr. deltager kr. 350,- for bustur med morgenkaffe, guidet rundtur på Skovsgaard Gods, frokost, forfriskning på hjemturen.

Besøg godsejerens kontor og få et kig ind i fruens soveværelse. Følg trappen ned i kælderen, og se hvordan tjenestefolkene arbejdede og boede i de små rum.

Få fornemmelsen af livet omkring år 1900 i vognmuseet med 25 arbejds- og herskabsvogne.

Se også udstillingen af gamle traktorer og landbrugsmaskiner fra en svunden tid i landbruget. I forbindelse med udstillingen er der et arbejdende værksted, hvor der istandsættes gamle maskiner.

På Skovsgaard finder du udover udstillingerne i hovedbygningen flere spændende udstillinger arrangeret af Langelands Museum.  

På hjemturen besøg på Forsorgsmuseet i Svendborg med guidet rundvisning. En fortælling om hvordan fattiggården fungerede førhen.

Hos Danmarks Forsorgsmuseum tilbydes du en helt særlig museumsoplevelse. I det øjeblik du træder ind ad Fattiggårdens port, omkranses du af mure og pigtråd. En fornemmelse af indespærring, tab og tvang kryber ind under huden. Her begynder en rejse i tid, holdninger og idealer. 

Bindende tilmelding til Erling Larsen på telf. 2072 2179

senest 18. maj 2019,

Indbetaling til reg nr. 0933 konto 2090538 med anførsel af navn og "Skovsgaard-tur"

Med venlig hilsen

Søndersø Lokalhistoriske Forening